Danskere laver mål i Europa
Der var dansk jubel på europæiske fodboldbaner fredag aften.
Daniel Wass scorede sejrsmålet til 2-0, da Evian tog en meget vigtig sejr over Nantes i den bedste franske fodboldrække.
Cedric Barbosa havde bragt Evian foran med 1-0 efter en times spil. Knapt 25 minutter før tid kunne Daniel Wass fordoble føringen. Og da den tidligere FC Nordsjælland-keeper Jesper Hansen holdt målet rent i den anden ende, kunne Evian hente tre vigtige point.
Danskerklubben er fortsat placeret lige over nedrykningsstregen med 27 point for 27 kampe. Men fredagens tre point betyder, at der er større pointmæssig afstand til bunden, ligesom hullet op til midterholdene er mindsket.
I Belgien tog Mads Junker også handsken op og scorede kampens eneste mål, da KV Mechelen besejrede Lokeren med 1-0. Det var Junkers tredje scoring i denne sæson, og en vigtig en af slagsen for Mechelen, som kæmper i bunden af ligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie