Danskere misser VM-medalje i U19-enkeltstart
Der blev ingen dansk medalje i mandagens første enkeltstart ved VM i landevejscykling i Toscana i Italien.
Sidste års sølvvinder i U19-enkeltstarten, Cecilie Uttrup Ludwig, måtte i år skuffende nøjes med 12.-pladsen.
Franskmanden Severine Eraud, der startede sidst af alle, blev verdensmester i tiden 22.42,63 minutter.
Dermed spolerede hun den australske dobbelttriumf, der ellers var lagt op til.
Alexandria Nicholls fra Australien var cirka tre sekunder efter på andenpladsen, efter at hun som første rytter på ruten havde sat den indtil da hurtigste tid.
Bronzen gik til landsmanden Alexandra Manly, som var cirka otte sekunder efter vinderen.
Cecilie Uttrup Ludwig var omkring 29 sekunder efter Severine Eraud.
Et styrt i juni har forstyrret danskeren i forberedelserne op til dette års VM.
Løbets anden dansker, Amalie Dideriksen, sluttede helt nede som nummer 29.
Hun var knapt et minut efter vinderen.
Senere mandag afvikles herrernes U23-enkeltstart.
Her har Danmark OL-guldvinderen i omnium, Lasse Norman Hansen, med som et medaljehåb.
Også Rasmus Sterobo er med i enkeltstarten.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde