Danskere øjner chance for at være del af norsk storhold
Sander Sagosen er en af de profiler, der i de kommende år vender hjem til Norge for at spille for Kolstad. (Arkivfoto) Foto: Andreas Gora/Ritzau Scanpix
Andreas Gora/Ritzau Scanpix
Kommende tilgange gør indtryk på to af danskerne, der i dag spiller for den storsatsende håndboldklub Kolstad.
En stribe stjerner blev søndag præsenteret som fremtidige tilgange i norske Kolstad, og de kan få sig et par danske holdkammerater.
Den storsatsende håndboldklub kan de kommende år se frem til at få spillere som Sander Sagosen, Magnus Rød, Magnus Gullerud og Torbjørn Bergerud i truppen.
I dag tæller Kolstad langtfra samme antal profiler, og holdet ligger i den dårligste halvdel af Norges bedste håndboldliga.
Men to af de danskere, som er en del af den nuværende trup, Rasmus Carlsen og Martin Kærgaard, ser frem til det nye projekt.
- Det bliver sjovt at prøve. Det er på mange måder en fed satsning. Det bliver stort at være en del af, siger Carlsen til TV 2 Sport.
Mens Carlsen har kontraktudløb i sommeren 2024, udløber Kærgaards aftale allerede i sommeren 2022, men han vil gå langt for at være en del af det stjernespækkede mandskab.
- Jeg håber bare, at jeg kan få en anden rolle på holdet. At det bliver i mindre grad, accepterer jeg gerne for at kunne være en del af det her. Vi må se, hvad de har af planer. Alt det her er ved at gå på plads nu - altså med os, der allerede er i klubben, siger Kærgaard til TV 2 Sport.
Kolstads tredje dansker er Rasmus Mølgaard Diernæs.
Gullerud og Bergerud støder ligesom islændingene Janus Smarason og Sigvaldi Gudjónsson til truppen til sommer.
Året efter følger Sagosen og Rød.
Ambitionen er på sigt at vinde Champions League, lød det søndagens pressemøde fra daglig leder Jostein Sivertsen.
Norsk håndbold har siden 2012 været totalt domineret af Elverum, der har vundet samtlige mesterskaber.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker