Danskere promoverer VM

Offentliggjort Sidst opdateret

Her er fem danskere, der direkte eller indirekte deltager i promoveringen af VM i fodbold:

* Peter Schmeichel: Den tidligere topmålmand skal være fodboldekspert for den qatarske tv-station BeIn Sports, der er finansielt understøttet af styret i Qatar. For fire år siden arbejdede han for den statslige tv-kanal Russia Today under VM i Rusland.

* Nadia Nadim: Kvindelandsholdsspilleren med de afghanske rødder er officiel ambassadør for VM i Qatar. Da det kom frem, mistede hun sin ambassadørstatus hos Dansk Flygtningehjælp.

* Brian Laudrup: Den tidligere fodboldstjerne er reklamesøjle for Visit Dubai, der forsøger at lokke fodboldfans til at bo i Dubai (i nabolandet De Forenede Arabiske Emirater) under VM, mens fansene så kan flyve mellem Dubai og Qatar for at se kampene. Da reklamefremstødet blev offentliggjort, blev Laudrup blandt andet fyret fra sin eksperttjans på TV 2.

* Morten Breum: Den verdenskendte danske DJ er et af hovednavnene i Fifas fanfestival i Qatar. Man kan høre aarhusianeren 4. december.

* Martin Jensen: DJ og tidligere X-Factor-dommer Martin Jensen spiller otte DJ-koncerter i Qatar i forbindelse med VM.

Kilder: BeIn Sports, Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) og Visit Dubai.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.