Danskere slutter langt efter suveræn brite i Portugal
Thomas Bjørn gik ned, Lucas Bjerregaard sluttede flot, men ingen kunne røre suveræne Andy Sullivan i Portugal.
Det vækker nærmest minder om den gang, Tiger Woods spillede karrierens bedste golf, når man kigger på slutresultatet i denne uges European Tour-turnering i portugisiske Vilamoura.
Ikke fordi Woods er at finde på tavlen, men fordi vinderen vandt med en nærmest uhørt margin indenfor elitegolf.
Engelske Andy Sullivan førte yderst komfortabelt før søndagens fjerde og sidste runde, fem slag havde han til nærmeste forfølger. Men med en fejlfri sidste runde i fem slag under par udbyggede han bare sin føring.
Han vandt turneringen i 23 slag under par - hele ni slag bedre end en anden brite - Chris Wood - på andenpladsen.
For danskerne blev søndagen en blandet affære. Thomas Bjørn, der var med fremme i store dele af turneringen havde en sur søndag, hvor han gik runden i to slag over par. Samlet endte Bjørn som en delt nummer 25.
Dermed blev han overhalet af Lucas Bjerregaard, der var søndagens danske lyspunkt. Bjerregaard gik rundt i 66 slag - fem under og sluttede samlet 11 slag under par på en delt niendeplads.
Anders Hansen blev samlet næstbedste dansker otte slag under par. Bjørn sluttede syv slag under par. Søren Kjeldsen og Lasse Jensen endte begge i fire slag under par, mens Thorbjørn Olsen sluttede to slag under par samlet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde