Danskere viser sig frem i CL-kvalifikation for Ajax og Rosenborg
Ajax' Lasse Schöne brændte straffespark i Champions League-kvalifikationskampen mod østrigske Strum Graz, men scorede på den efterfølgende ripost. Foto: Olaf Kraak/Ritzau Scanpix
Olaf Kraak/Ritzau Scanpix
Lasse Schöne scorede Ajax' andet mål i 2-0-sejren over Strum Graz i kvalifikationen til Champions League.
Ajax spillede sig til et godt udgangspunkt i Champions League-kvalifikationskampen mod østrigske Sturm Graz.
Amsterdam-klubben vandt 2-0 inden returopgøret i Østrig, og danske Lasse Schöne scorede kampens sidste mål.
Målet kom dog først, efter Schöne havde brændt et straffespark, men det lykkedes danskeren at sparke riposten i mål.
Ti minutter efter sin scoring blev Schöne skiftet ud i stedet for Ajax' nye gamle mand Daley Blind, der netop er vendt tilbage til Ajax efter fire år i Manchester United.
Schöne var ikke eneste dansker i aktion i onsdagens kvalifikationskampe.
Nicklas Bendtner gjorde sig også godt bemærket for norske Rosenborg, der dog måtte indkassere et 1-3-nederlag, da holdet var på besøg hos Celtic i Champions League-kvalifikationen.
Bendtner var involveret i nordmændenes mål, da han lavede en flot frispilning til Birger Meling, der sendte bolden i mål til 1-0.
Desværre for Rosenborg, der også havde danske Mike Jensen på banen, lykkedes det efterfølgende hjemmeholdet at score tre mål, og dermed har Rosenborg et svært udgangspunkt inden returkampen i Trondheim.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker