Danskerklub henter vital sejr i storkamp i KHL
Philip Larsen scorede et af målene, da Jokerit sikrede sig sejren i den ene af KHL's fire divisioner.
Den finske ishockeyklub Jokerit med tre danske spillere i truppen har sikret sig et stærkt udgangspunkt, inden KHL-slutspillet begynder i den kommende weekend.
Jokerit besejrede tirsdag aften storklubben SKA St. Petersborg med 3-1 og er dermed sikker på at vinde Bobrov Divisionen, den ene af KHL's fire divisioner.
Det medfører andenseedning efter CSKA Moskva, og Jokerit har nu fordel af at starte på hjemmebane i de to første playoff-runder.
Jokerits danskertrio var til lejligheden reduceret til en duo, fordi Jesper B. Jensen måtte sidde over med karantæne, men hans sædvanlige backmakker, Philip Larsen, trådte frem i landsmandens fravær.
Larsen åbnede scoringen efter et kvarters spil, da han med baghånden sendte pucken fladt i nettet med Peter Regin som nærmeste tilskuer.
51 sekunder senere blev det 2-0, og så var hjemmeholdet på klar sejrskurs i den fyldte Hartwall Arena i Helsinki.
Der resterer én spillerunde i grundspillet. Den afvikles på torsdag, hvor Jokerit på egen is møde Spartak Moskva.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker