Danskerklubben Elfsborg fik første point mod Liege
Trods nederlaget til Salzburg, kan Esbjerg fortsat lune sig i den bedste halvdel af Europa League-gruppe C.
De to andre hold i gruppen, svenske Elfsborg og belgiske Standard Liege, spillede nemlig uafgjort 1-1 i Borås, og dermed har begge hold kun et enkelt point efter to kampe mod Esbjergs tre point.
Elfsborg bragte sig tidligt i kampen foran efter en fiks hjørnesparkskombination. Victor Claesson modtog bolden på kanten af straffesparkfeltet og sendte den i en høj bue ind i mål.
Standard Liege havde ikke meget at byde på i første halvleg og satte derfor ikke hjemmeholdets målmand, Kevin Stuhr Ellegaard på ret mange prøver.
Det så dog lidt bedre ud, hvad belgierne leverede efter pausen, og efter en times spil faldt udligningen.
Geoffrey Mujangi Bia var manden bag målet, og dermed scorede han for anden gang i træk i Europa League, efter at congoleseren også var på pletten i kampen mod Esbjerg i forrige uge.
Mikkel Beckmann fik ikke meget ud af kampen og blev skiftet ud med et kvarter igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker