Danskerne har stor tro på Wozniacki-sejr over Williams
Danske Spil har modtaget rigtig mange spil på sejr til Caroline Wozniacki i US Open-finalen.
Mens bookmakerne forventer sejr til Serena Williams over Caroline Wozniacki i US Open-finalen søndag aften, så har danskerne en anden opfattelse.
Hele 88 procent af Oddset-spillerne har satset på, at den danske tennisspiller besejrer verdensetteren fra USA i finalen i New York, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Medvirkende til den massive satsning på Caroline Wozniacki kan være, at Oddset-spillerne øjner både muligheden for dansk sejr, men også en stor gevinst.
En sejr til 24-årige Caroline Wozniacki udløser odds 4,60.
Til sammenligning er der blot odds 1,20 på sejr til 32-årige Serena Williams, der har vundet 17 grand slam-titler i damesingle.
Caroline Wozniacki har endnu ikke vundet en grand slam-titel.
Finalen på Arthur Ashe Stadium begynder klokken 22.30 dansk tid.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned