Danskernes banekvinder vinder hold-VM i badminton
Det er anden gang i historien, at Sydkorea vinder Uber Cup. Foto: Manan Vatsyayana/Ritzau Scanpix
Sydkorea, der undervejs ved hold-VM i badminton slog Danmark ud, løb med det hele.
Danmarks badmintonkvinder blev sendt ud af hold-VM i kvartfinalen, men kan måske finde glæde ved det senere vinderhold.
Sydkorea, der torsdag eliminerede Danmark, endte nemlig med at vinde hele turneringen, der officielt kaldes Uber Cup.
I finalen vandt sydkoreanerne 3-2 over Kina, som ellers har vundet fire af de seneste fem udgaver af turneringen.
Sydkorea vandt i 2010, hvilket var nationens eneste triumf i turneringen før lørdagens finale.
Kina fik ellers en god start, da damesinglen Chen Yufei besejrede An Se-young i tre sæt. Kineseren, der er treer på verdensranglisten, vandt i det afgørende sæt 22-20 over verdens nummer fire.
Den sydkoreanske double med Lee So-hee og Shin Seung-chan svarede igen ved at vinde i tre sæt, før de næste to kampe endte med en sejr og et nederlag til hvert hold.
Derfor var singledysten mellem Sim Yu-jin og Wang Zhiyi afgørende. Et udmarvende første sæt blev vundet 28-26 af sydkoreanske Sim Yu-jin, der dermed bragte sig foran.
Men Wang Zhiyi svarede igen ved at vinde andet, og så var alt igen helt åbent.
Lige indtil Sim Yu-jin vandt 12 dueller på stribe i begyndelsen af tredje sæt og sendte kineseren i et hul, hun aldrig kom op af.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker