Og derfor overskygges den usædvanligt vellykkede præstation mod tjekkerne fredag eftermiddag da også af skuffelsen over, at 60 minutters hårdt arbejde alligevel resulterede i et 0-2-nederlag.
- Det er klart skuffelsen, der vejer tungest lige nu, siger Philip Larsen.
- Vi er sportsfolk, og alle sportsfolk hader at tabe. Det er bestemt ikke sjovt, lyder det fra den danske NHL-back efter den helt jævnbyrdige kamp.
Heller ikke Frans Nielsen kunne finde ret meget glæde i, at hans hold havde spillet tjekkerne på randen af en fiasko i VM-åbningen i Stockholm.
- Vi syntes jo, at vi var det bedste hold på isen. Det havde vi måske ikke regnet med, men det gør det ikke mindre ærgerligt, at vi tabte, siger Nielsen.
- Lige nu betyder vores præstation ingenting for vores muligheder i resten af turneringen. Vi gjorde det godt, men vi skal ikke tro, vi er verdensmestre, fordi vi næsten slog Tjekkiet. For vi endte altså med at tabe, lyder det bittert fra Frans Nielsen.
De hængende hoveder og vrisne udbrud efter kampen vidner om, at danskerne mener det alvorligt, når de siger, at de i denne turnering ikke vil være tilfredse med hæderlige nederlag.
Spillerne mener, de har kvaliteterne til mere. Også kaptajn Morten Green havde svært ved at glæde sig over sin egen og holdets spillemæssigt flotte præstation.
- Jeg synes, vi havde fortjent i hvert fald et eller to point. Inden VM vidste vi, at vi havde et godt spil, og det viste vi, men det hjalp os ikke i tabellen, så jeg er skuffet, siger Morten Green.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned