Juventus fortjente ikke at gå videre fra Champions League-gruppespillet.
Det indrømmer klubbens brasilianske playmaker Diego efter 1-4-nederlaget på hjemmebane til Bayern München, som gik videre til turneringens 1/8-finaler på italienernes bekostning.
- Når jeg hører vores fans pifte, tænker jeg, at det er helt fair, for vi spillede ikke godt. Så det er forståeligt, at fansene reagerer sådan. Vores indstilling på banen var heller ikke god nok, den var alt for dårlig, og det forstod Bayern at udnytte, siger midtbanespilleren.
Juventus, der havde Christian Poulsen med i hele anden halvleg, skulle blot have brugt et uafgjort resultat for at gå videre, men selvom David Trezeguet bragte værterne foran, vandt tyskerne fortjent kampen.
Pausestillingen var 1-1 takket være en straffesparkscoring af Bayern-målmand Hans Jörg-Butt, og i anden halvleg udspillede Bayern totalt italienerne.
Juventus kan trøste sig med, at holdet efter nytår spiller videre i Europa League.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker