Dårlig ryg sender Matti Breschel ud ved VM
Et hold i ryggen satte en stopper for Matti Breschels VM-chance. Danskeren udgik med cirka 80 kilometer tilbage af det 267 kilometer lange løb omkring hollandske Valkenburg.
- Jeg kunne ikke rigtig få stængerne rundt. Nu starter finalen, og jeg sad og hang lidt. Det er vildt irriterende.
- I begyndelsen var det okay, men det var heller ikke så hårdt at sidde i feltet på det tidspunkt. Men jeg kunne godt mærke, at jeg var lidt stiv her til morgen, da jeg vågnede, siger Breschel.
Problemerne har luret siden Vueltaen, afslørede Rabobank-rytteren efterfølgende, og undervejs kunne han ikke træde ordentligt, og så blev det for svært at fortsætte.
Selvom ryggen gjorde vrøvl allerede søndag morgen, da han vågnede, gik han ikke med tanker om at trække sig før starten. Og danskeren føler sig misforstået i forhold til forventningerne til VM-løbet.
- Nej, det er VM det her. Man vil gøre alt for at køre det. Hvis I havde hørt på, hvad jeg har sagt, så har jeg heller ikke kaldt mig for vinder.
- Det er VM og verdens bedste cykelløb. Det kræver, at man er klar, siger Matti Breschel.
Bortset fra den personlige skuffelse kunne Matti Breschel godt glæde sig over cykelløbet.
- Det er et fedt cykelløb. Det virker egentlig som en sådan en forårsklassiker med vind, en masse mennesker og duften af pommes frites.
Matti Breschel har tidligere vundet både sølv og bronze ved VM. I Italien i 2008 blev det en tredjeplads og ved VM i Australien for to år siden blev danskeren nummer to.
Sidste år ved VM på hjemmebane var Breschel ikke med på grund af en skade.
Søndag da han kom ud til den danske lejr bag målstregen, var han skuffet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde