Dårligt knæ holder Blichfeldt ude af badminton-EM
Mia Blichfeldt tog bronze ved seneste EM i 2018. (Arkivfoto) Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Handout/Ritzau Scanpix
Danmarks bedst rangerede damesingle, Mia Blichfeldt, må droppe næste uges EM på grund af et dårligt knæ.
Det bliver uden Mia Blichfeldt, når badminton-EM i næste uge løber af stablen.
Blichfeldt, der er Danmarks bedst rangerede damesingle, må droppe europamesterskaberne på grund af en skade i det ene knæ.
Det skriver Badminton Danmark i en pressemeddelelse.
- Jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over, at mit springerknæ er kommet igen lige her op til EM, for jeg synes, at jeg har været inde i en god periode på det seneste.
- Så jeg havde virkelig også set frem til at spille efter en god pause siden All England, men jeg har af tidligere skader lært, at jeg ikke vil gå kompromis med min krop, for den skal holde længe og også til mange andre turneringer og mesterskaber, siger Mia Blichfeldt, der var seedet som nummer to ved EM.
Ved forrige EM i 2018 vandt Blichfeldt, der er nummer 12 på verdensranglisten, bronze i damesingle. Hun håber nu at kunne blive klar til Spain Masters i maj.
EM begynder tirsdag og spilles i Kiev i Ukraine.
De fire øverst seedede i herresingle er alle danske med Viktor Axelsen som nummer et. I herredouble er Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen også spået til at tage guld.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker