Dårligt vejr aflyser første dag ved par-VM i speedway
Leon Madsen og co. må vente til lørdag med at komme i gang ved par-VM i polske Lublin. (Arkivfoto) Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Sportxpress/Ritzau Scanpix
Leon Madsen og resten af det danske hold skulle have startet par-VM fredag, men dårligt vejr kom i vejen.
Par-VM i speedway skulle have begyndt fredag med de indledende heat, inden det hele skulle afgøres lørdag.
Men dårligt vejr i polske Lublin, hvor par-VM - Speedway of Nations - afholdes, har ført til, at fredagens kørsler er blevet aflyst.
Det skriver arrangørerne på deres hjemmeside.
Det er store mængder regn, der forhindrer Leon Madsen, danmarksmester Anders Thomsen, Marcus Birkemose og kørerne fra de andre nationer i køre.
Dermed skal par-VM afgøres lørdag. Fredagens heat vil ikke blive afviklet på et andet tidspunkt.
I alt syv lande deltager i par-VM. Foruden Danmark drejer det sig om Australien, Polen, Rusland, Sverige, Tjekkiet og USA.
Par-VM køres anderledes end de klassiske mesterskaber. Landene dyster to og to mod hinanden, og pointsystemet er indrettet sådan, at det eksempelvis er bedre at blive nummer to og tre i et heat end nummer et og fire.
Vinderen af et heat får fire point, nummer to får tre point, nummer tre får to point, mens nummer fire må køre af banen uden point.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned