Dårligt vejr driller Woods og McIlroy
Tredje runde af majorturneringen US PGA Championship på Kiawah Island i South Carolina er sat på pause indtil søndag på grund af dårligt vejr.
Spillerne var lørdag aften dansk tid i gang med tredje runde, da arrangørerne valgte at kalde spillerne ind i klubhuset, da der var risiko for tordenvejr over banen.
I første omgang blev golfspillet blot stoppet midlertidigt, men efter to timer besluttede arrangørerne at udsætte resten af runden til søndag.
Her fører nordirske Rory McIlroy - Caroline Wozniackis kæreste - an sammen med Vijay Singh fra Fiji. Begge er samlet seks slag under par.
Den amerikanske stjerne Tiger Woods, der inden runden var på en delt førsteplads, leverede bogeyer på tre af de syv huller, han nåede at spille, inden vejret stoppede runden. Woods er i øjeblikket fem slag efter de førende.
Danskerne Thorbjørn Olesen og Thomas Bjørn nåede at blive færdige med deres runder. De er henholdsvis delt nummer 43 og 60 i den samlede stilling.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde