David Beckham er på vej til Paris og Zlatan
En af fodboldens superstjerner får formentlig følgeskab af en anden i Paris Saint-Germain, der allerede råder over svenske Zlatan Ibrahimovic.
Det er den 37-årige David Beckham, der formentlig bliver præsenteret på den pressekonference, som klubben har annonceret klokken 17 torsdag eftermiddag.
BBC mener i hvert fald at vide, at den tidligere landsholdskaptajn er på vej til den franske hovedstad for at offentliggøre sin nye klub.
David Beckham, der tidligere har spillet i Manchester United og Real Madrid, sagde i efteråret farvel til Los Angeles Galaxy i den amerikanske MLS-liga og har siden ledt efter en ny arbejdsgiver.
Han har spillet 115 kampe for England, men har forlængst stoppet landsholdskarrieren. Til gengæld siger han, at han fortsat har appetit på topfodbold.
Paris Saint-Germain råder ud over Ibrahimovic også over folk som Thiago Silva og Javier Pastore.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet