Den britiske premierminister, David Cameron, blander sig også i sagen.
Han har samme holdning som FA. John Terry kan ikke være anfører for England, så længe forsvarsspilleren er involveret i en retssag, hvor han er anklaget for racisme.
- Jeg mener ikke, at Fabio har ret i forbindelse med John Terry-sagen. Man kan ikke være anfører med dette ubesvarede spørgsmål over sig, siger David Cameron ifølge Reuters.
John Terry, der til dagligt er anfører i Chelsea, er anklaget for at have ytret sig racistisk mod den mørkhudede Queens Park Rangers-spiller Anton Ferdinand under en kamp sidste år.
Retssagen bliver dog først genoptaget efter sommerens EM-slutrunde i Polen og Ukraine, og derfor valgte FA at tage anførerbindet af forsvarsspilleren, selvom Capello var imod den beslutning.
Man kan ikke dømme John Terry på forhånd, når retten ikke har afsagt en dom, mener Capello, der som konsekvens sagde farvel og tak til sit job onsdag.
John Terry har selv udtalt, at han er uskyldig i racismesagen.
Capello har været engelsk landstræner siden 2008. Han førte England til VM-ottendedelsfinalen i 2010 og kvalificerede englænderne til det kommende EM.
- Det gør mig ked af det, at Fabio er gået. Jeg synes, at han var en god træner og en god mand, siger Cameron.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker