David Ferrer: Første grand slam-finale er en drøm
Tennisspilleren David Ferrer var rørt, da han efter sejren i semifinalen ved French Open gjorde status.
- Jeg har det godt, jeg er meget glad for at være i finalen. Det er en drøm, min første finale i en grand slam-turnering. Og det ved French Open, den vigtigste turnering for mig, siger David Ferrer ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Spanieren var klart bedst på det røde grus i Paris, og han besejrede det lokale håb Jo-Wilfried-Tsonga med 6-1, 7-6, 6-2.
31-årige David Ferrer står nu over for den ultimative udfordring, når han for 24. gang i karrieren udfordrer landsmanden Rafael Nadal, kongen af French Open.
Nadal, som besejrede topseedede Novak Djokovic efter fem sæt i sin semifinale, har vundet 19 af opgørene mod David Ferrer.
Ved sidste års French Open blev David Ferrer nærmest udraderet af den syvfoldige French Open-vinder i semifinalen.
Den undertippede Ferrer møder dog frem til søndagens finale uden at have tabt et eneste sæt i årets turnering.
- Det er en drøm. Nu ønsker jeg at nyde øjeblikket, og så fokuserer jeg på finalen mod Rafael, siger David Ferrer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned