David Luiz afviste Barcelona: Jeg ville blive i Chelsea
Chelseas brasilianske midterforsvarer David Luiz bekræfter nu, at han i løbet af sommeren fik et tilbud fra FC Barcelona.
I flere dage i august blev Luiz og Liverpools Daniel Agger sat i forbindelse med den spanske mesterklub, der dog ikke fik forstærket midterforsvaret, før transfervinduet lukkede mandag aften.
- Der kom et officielt tilbud, men jeg besluttede at blive i Chelsea, siger David Luiz ifølge Sky Sports til den brasilianske avis Gazeta Esportiva.
- Jeg er glad for at spille i en stor klub og repræsentere mit land på landsholdet, siger den 26-årige forsvarsspiller.
Til trods for afvisningen er FC Barcelona godt besat i midterforsvaret med Carles Puyol, Gerard Pique, Javier Mascherano, Marc Bartra, Adriano og Sergio Busquets som mulige startere.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie