David Moyes efter 5-0: Det var sæsonens bedste kamp
Manchester United-manager David Moyes har haft problemer med at få sit hold til at præstere på topniveau i denne sæson.
Derfor er skotten pænt tilfreds med sine spilleres præstation onsdag aften, hvor det lykkedes at slå tyske Bayer Leverkusen med 5-0 på udebane. En sejr, der også sender United videre til 1/8-finalerne i Champions League.
- Dette var nok vores bedste præstation i denne sæson. Det er meget specielt at score fem mål på udebane.
- Der er så mange gode præstationer blandt spillerne. Hele vejen rundt var det en stor præstation. Det er den slags, jeg håber at se lidt oftere i denne sæson, siger David Moyes til uefa.com.
Den snart 40-årige veteran Ryan Giggs var blandt de spillere, der var med i samtlige 90 minutter i den meriterende sejr.
- Vi dræbte dem virkelig på kontraangrebene, og det var en nydelse at spille lige bag vores fire forreste.
- Efter pausen kunne vi have scoret endnu flere mål, men det er fremragende at kunne score fem mål uanset, hvor man spiller i Europa, siger Giggs til uefa.com.
David Moyes uddeler også roser til veteranen, der bliver 40 år på fredag.
- Man kan ikke stille spørgsmålstegn ved Ryan Giggs som fodboldspiller. Han så overhovedet ikke træt ud til trods for sin alder, siger Moyes.
Manchester United runder CL-gruppespillet af om to uger, når briterne møder Shakhtar Donetsk.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde