David Moyes vil ikke slippe håbet om top fire
De forsvarende engelske fodboldmestre, Manchester United, har hele 11 point op til Liverpool, der indtager Premier Leagues fjerdeplads. Men United-manager David Moyes har endnu ikke opgivet håbet om den Champions League-udløsende placering.
- Hvis der er en klub, der har været fremragende til at vinde kampe i sæsonens anden halvdel og lægge pres på andre tophold, så er det Manchester United.
- Vi vil fortsætte med at forsøge at få spillet til at fungere. Alt, vi kan gøre, er at udføre vores job så godt som muligt, siger David Moyes til BBC.
Skotten kunne onsdag aften se sit mandskab spille 0-0 ude mod Arsenal, og efter 49 forsøg er det endnu ikke lykkedes Moyes at besejre et af de fire store engelske hold - Arsenal, Liverpool, Chelsea og Manchester United - på udebane i sin Premier League-tid.
David Moyes skiftede i sommer fra Everton til Manchester United.
Den ærgerlige statistik ville Moyes ikke kommentere. Han hæftede sig i stedet ved stærke præstationer fra Uniteds to rutinerede midterforsvarere Rio Ferdinand og Nemanja Vidic.
- I så, hvor god Vidic var i aftes, og I så, hvor god Rio Ferdinand var, da han blev skiftet ind i anden halvleg.
- Det er en stærk og meget erfaren gruppe spillere. De har vundet ting i deres karriere, de har medaljerne, og når du har vundet, så vil du gerne vinde mere. Jeg tror, at de stadig er sultne, siger David Moyes.
Manchester United er på syvendepladsen i Premier League - med 15 point op til førerholdet Chelsea. Der resterer 12 runder.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker