David Nielsen: 17 spillere synes jeg er en idiot
Flere spillere ønsker at forlade den norske klub Strømsgodset, hvor David Nielsen er cheftræner.
David Nielsen erkender, at Strømsgodset har for mange gode spillere i truppen, og en del af disse vil gerne væk for at få spilletid.
- Vi har 31 spillere totalt i truppen. Der er 11, som spiller, mens der er tre, som kan komme ind. Derfor er der 17 spillere, som ikke spiller og synes, træneren er en idiot.
- Det er for mange. Du skal helst kun have seks-syv spillere, som synes, træneren er en idiot, siger David Nielsen til den norske avis Drammens Tidende.
Siden transfervinduet åbnede 15. juli, har klubben hentet fem nye spillere, og en sjette er på vej.
33-årige Simen Brenne er en af flere spillere, som er på vej væk fra klubben.
- Jeg får ingen tillid i denne klub. Jeg kommer ikke til at spille uanset hvad. Det virker som om, døren er lukket, og jeg ser mig om efter en ny klub, siger Brenne.
Den 23-årige angriber Thomas Lehne Olsen vil også videre for at få spilletid, men vil helst lejes ud til en anden klub - gerne HamKam, hvor han tidligere har spillet.
Strømsgodsets Tokmac Nguen er en anden spiller, som kæmper for at få mere spilletid. Han ønsker at spille for Bærum i 1. division.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned