David Nielsen er slet ikke tilfreds med pointhøsten i AGF
David Nielsen har blot hentet fire point i syv kampe som cheftræner for AGF. Fredag blev det 0-0 mod FC Helsingør. Foto: /ritzau/Graversen Anita
/ritzau/Graversen Anita
Cheftræner i AGF David Nielsen ærgrer sig over en ængstelig indsats i nulløsningen mod oprykkeren Helsingør.
Ceres Park i Aarhus lagde fredag aften rammen om en jævnbyrdig nulløsning mellem AGF og Helsingør i Alka Superligaen.
Hjemmeholdet har efter 0-0-resultatet blot hentet fire point i syv kampe under den nye cheftræner, David Nielsen. Et faktum, som AGF-træneren absolut ikke er tilfreds med.
- Jeg er overhovedet ikke tilfreds med vores pointhøst. Det er ikke tilfredsstillende for mig som træner, siger David Nielsen.
- I to af de vigtige kampe mod vores direkte modstandere Lyngby og Randers, ødelagde vi det for os selv, siger David Nielsen med henvisning til 0-2-nederlaget til Lyngby og 0-1-nederlaget til Randers tidligere på sæsonen.
I kampen mod Helsingør lagde cheftræneren mærke til, at AGF-mandskabet blev ængstelige i flere situationer.
- Jeg så en præstation, hvor alle udstrålede, at det var en kamp, som vi skulle vinde. Presset var på os, siger David Nielsen.
- Det afspejlede sig i, at vi blev ængstelige, når Helsingør lykkedes med nogle elementer i kampen. Det var tydeligt, at når Helsingør spillede den rundt om os, så blev vi ængstelige, siger David Nielsen.
Cheftræneren understreger, at den negative stime på det seneste er et udtryk for, at spillerne bliver ved med at ramme en mur.
- Da jeg ankom, havde alle spillerne masser af energi. Men når man bliver ved med at banke mod en mur, hvor vi ikke får særlig mange point, så ender det i en negativ spiral, siger David Nielsen.
- Spillerne har været meget igennem og trænger til en succesoplevelse, siger David Nielsen.
AGF gæster i næste runde topholdet Brøndby. Det er holdets sidste kamp inden vinterpausen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker