David Nielsens klub holder presset på førerholdet
Mens VM-slutrunden i Brasilien stort set fylder det hele i fodboldverdenen i øjeblikket, så har den norske Tippeliga i denne weekend genoptaget spillet, og det med succes for træner David Nielsen.
Danskerens Strømsgodset-hold vandt søndag på hjemmebane 1-0 over Sandnes. Dermed beholder de regerende norske mestre presset på førerholdet fra Molde, der topper med 33 point for 14 kampe. Strømsgodset er på andenpladsen med 27 point.
David Nielsen havde sin landsmand Patrick Olsen, der er lejet i italienske Inter, på bænken i hele opgøret.
Lidt VM-fodbold var der over kampen, eftersom Strømsgodsets målmand hedder Adam Kwarasey. Ghaneseren repræsenterede sit land ved slutrunden i Brasilien, hvor Ghana blev sendt hjem efter tre gruppekampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde