David Villa varsler landsholdsstop efter VM
VM i Brasilien bliver sidste gang, man kommer til at se til angriberen David Villa optræde i den spanske landsholdstrøje.
Det erkender den tidligere EM-topscorer selv onsdag eftermiddag.
- Jeg vil helst ikke sige det, men ja, det bliver selvfølgelig mit sidste VM, og det bliver mine sidste kampe for landsholdet, når man tager min alder, min form og alt, hvad jeg har givet landsholdet, i betragtning, siger David Villa til den spanske tv-station Cuatro.
Den 32-årige angriber blev i den netop overståede sæson spansk mester med Atlético Madrid, men havde sine bedste år, da han repræsenterede Valencia og Barcelona.
Med fire mål blev han mest scorende spiller ved EM i 2008, og i alt har han sendt bolden i nettet hele 56 gange på det spanske landshold.
Villa blev tirsdag præsenteret som nyt navn i New York City FC, der fra 2015 skal optræde i den bedste amerikanske liga, Major League Soccer.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker