DBU afviser kritik af éntrepriser i Parken
Der går lang tid imellem, at Parken er udsolgt, når det danske fodboldlandshold spiller på hjemmebane.
Og senest mødte der blot 24.000 op, da Morten Olsens mandskab spillede VM-kvalifikationskamp mod Tjekkiet.
Det kan blandt andet have noget med billetpriserne at gøre. Det mener flere tidligere landsholdsspillere, som til Ekstra Bladet siger, at Dansk Boldspil-Union bør overveje at sænke priserne for at få flere tilskuere ind på stadion.
DBU-formand Allan Hansen har dog ingen planer om sådan en manøvre lige foreløbig.
- Nu kan vi ikke herhjemme sammenligne os med andre, men når vi sammenligner os med vores naboer, har vi ikke noget at være flove over med priserne, skriver han i en mail til avisen og tilføjer, at unionen følger udviklingen opmærksomt.
Prisen for at se en VM-kvalifikationskamp i Parken ligger mellem 230 kroner og 495 kroner.
Vil man ikke sidde på en af de tre forreste rækker, koster det dog mindst 395 kroner at gå til fodbold. Børn kommer ind til cirka halv pris.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned