Landstræner Morten Olsen har længe talt varmt for, at hans arbejdsgiver, Dansk Boldspil-Union (DBU), skal ansætte en talentchef til at styrke talentudviklingen af fodboldspillere i Danmark.
Og selv om Morten Olsen senest er forhenværende som landstræner efter EM-slutrunden i Polen og Ukraine næste sommer, forsøger han endnu at påvirke processen.
- Det er jo sådan noget som talenter, et lille land som Danmark skal leve af. En talentudviklingschef ville være en fremragende idé, og noget jeg vil anbefale DBU at tænke alvorligt på at indføre, siger Morten Olsen til B.T.
Landstræneren skal dog ikke regne med at få opfyldt sit ønske, oplyser DBU's generalsekretær, Jim Stjerne Hansen.
- Lige netop omkring det med at ansætte en talentchef har jeg og Morten divergerende opfattelser med hensyn til, hvad der skal ske, siger han.
- Det er jo meget fint, at Morten foreslår det. Men jeg skal have de samlede funktioner til at passe ind i en samlet administration, og der er mange ting, der indgår i de overvejelser.
- Men jeg kan vist godt slå fast, at lige nu har vi ikke planer om at ansætte en decideret talentchef, siger Jim Stjerne Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker