TV2 betaler årligt 43 millioner kroner for at vise Danmarks hjemmebanekampe, men kampen er blevet arrangeret til at blive spillet i tyske Hamburg og ikke i Parken i København.
Derfor gælder aftalen ikke, påpeger DBU, som kræver et millionbeløb for at lade TV2 eller andre udbydere vise kampen.
- Vi har haft en dialog med DBU, men er bare ikke enige med unionen. Derfor vælger vi at råbe vagt i gevær.
- Jeg påstår ikke, at jeg har ret, men når man ser på, hvad vi betaler, så synes jeg, vi betaler mere end rigeligt for landskampene, siger TV2-sportschef, Frederik Lauesen, til Ekstra Bladet.
- Principielt har vi meget svært ved at betale penge for kampen, siger Frederik Lauesen.
I 2012 spiller Danmark kun en betydningsfuld kamp på hjemmebane, og det er VM-kvalifikationskampen mod Tjekkiet i efteråret.
Derfor er kampen mod Brasilien i indeværende år en særdeles attraktiv kamp, også fordi den spilles lige op til sommeren EM-slutrunde.
DBU har udnyttet tætte forbindelser til den tidligere landsholdsspiller Frank Arnesen, som i dag er sportsdirektør i Hamburger SV, der har hjemmebane på Imtech Arena i Hamburg med plads til 57.000 tilskuere.
- Brasilien står som arrangør, og da vi har gode relationer til Frank Arnesen, vil vi hellere spille kampen i Hamburg end i Brasilien, forklarer kommunikationschef hos DBU, Lars Berendt, til avisen.
- Det har aldrig været på tale, at TV2 kan sende kampen gratis. Men i øvrigt er TV2 netop 26. maj forpligtet til at sende fra Giro d'Italia. Og det kolliderer med landskampen, siger Berendt.
Tv-kanalen 3+ meldes også i spil til at sikre sig rettighederne til testkampen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde