DBU: Baneløber-sag afsluttes i næste uge
Baneløberen Ronni N., der forstyrrede landskampen mellem Danmark og Sverige i 2007, da han gik til angreb på dommeren, forhandler stadig med Dansk Boldspil-Union (DBU).
At baneløberen skal betale penge til DBU, har retten bestemt. Byretten sagde 900.000, landsretten fordoblede til 1,8 millioner kroner.
DBU var med det samme på banen og tale forlig, og DBU's generalsekretær Jim Stjerne Hansen kaldte et bud på et sted mellem ingenting og 900.000 kroner "et realistisk bud".
I øjeblikket forhandler baneløberen gennem sin advokat med DBU, fortæller unionens kommunikationschef i en mail til Ritzau.
- DBU har både efter byretsdommen i 2009 og landsretsdommen i sidste uge meldt klart ud, at vi som følge af de meget klare afgørelser, var indstillet på at indgå et forlig med baneløberen.
- Derfor har vores advokat i denne uge har haft en dialog med baneløberens nye advokat, men samtalerne er endnu ikke afsluttet, lyder meldingen fra Lars Berendt.
- Når advokaterne har afsluttet deres dialog, vil vi selvfølgelig meddele, hvad udfaldet er blevet. Vi har ingen umiddelbar forventning om, at det sker før i næste uge, siger han videre.
DBU ønsker ikke at uddybe, hvad der tales om på møderne mellem DBU og baneløberens advokat.
- Indholdet af samtalerne er på nuværende tidspunkt et anliggende mellem advokaterne, lyder det fra Lars Berendt.
/ritzau/
Dansk Boldspil-Union forhandler stadig med baneløberen og hans advokat om et muligt forlig.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned