DBU behandler nærkampepisode mellem Agger og Zanka
Daniel Agger har sendt Mathias Zanka i græsset og siger undskyld, mandag på Brøndby Stadion. Foto: Lars Poulsen/POLFOTO
Lars Poulsen/POLFOTO
DBU's disciplinærinstans behandler episoden, hvor Brøndbys Daniel Agger slog FCK's Mathias "Zanka" Jørgensen.
Brøndbys stjernespiller Daniel Agger risikerer at skulle afsone karantæne for en episode i mandagens kamp i Alka Superligaen mellem Brøndby og FC København.
DBU meddeler på sin hjemmeside, at fodboldens disciplinærinstans vil behandle episoden og har bedt Brøndby IF om en redegørelse for episoden.
Situationen skete i første halvleg, hvor Daniel Agger og Mathias "Zanka" Jørgensen var i infight i FCK's straffesparkfelt. Her ramte Agger sin modstander i ansigtet med hånden.
Ingen af dommerne registrerede hændelsen under kampen, og derfor er det muligt at behandle sagen efterfølgende.
Efter kampen indrømmede Agger at have ramt Jørgensen, men han mente ikke, det var en forsætlig forseelse.
DBU forventer en afgørelse inden weekendens spillerunde i ligaen.
Sideløbende behandler disciplinærinstansen dommer Michael Tykgaards indberetning om flere tilfælde af brug af såkaldt pyroteknik i samme opgør.
Mandagens kamp sluttede i øvrigt 0-0.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde