Dansk Boldspil-Union (DBU) går med stor sandsynlighed efter en forlængelse med Morten Olsen som landstræner.
Efter tirsdagens 2-1-sejr over Portugal indikerede Olsen på TV2, at han godt kunne være fristet til at forlænge sin aftale, der udløber efter næste års EM. DBU-formand Allan Hansen oplyser, at man går efter at udnytte Olsens åbning.
- Det overrasker mig ikke. Jeg har godt kunnet mærke, at han var tændt på det her. Nu tager vi det, som det kommer og forholder os til det, som Morten har sagt, siger Allan Hansen til B.T.
Tirsdag deltog formanden i et møde, der også havde deltagelse af DBU's generalsekretær Jim Stjerne Hansen, der har ansvaret for at besætte landstrænerposten. De to havde emnet "Olsen" oppe at vende på mødet.
- Jeg er helt enig med Jim i, at vi ikke har en bedre træner med dansk pas. Nu tager Jim den herfra.
- Han har stadigvæk ansvaret, og jeg er helt tryg ved hans evne til at behandle den her sag og Mortens udmelding, siger Allan Hansen.
Jim Stjerne Hansen har de seneste måneder ledt efter en afløser for Morten Olsen. Blandt andre har Michael Laudrup været inde i billedet, men han har takket nej.
Efter 2-1-sejren over Portugal fortalte Jim Stjerne Hansen, at det ville være dumt at afvise en kapacitet som Morten Olsen, hvis han ville fortsætte som landstræner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned