DBU-direktør frygter manglende VAR rammer danske dommere
Jakob Kehlet og andre danske topdommere kan få svært ved at få tildelt internationale topkampe uden VAR i Superligaen, mener DBU-direktør Kenneth Reeh. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danske dommere risikerer at misse internationale kampe, så længe der ikke er VAR i Superligaen.
Danske dommere kan risikere at bliver vraget til store internationale kampe, så længe der ikke er VAR (Video Assistant Referee) i Superligaen.
Sådan lyder bekymringen fra administrerende direktør i Dansk Boldspil-Union (DBU) Kenneth Reeh i et interview med Jyllands-Posten.
- Danske dommere vil komme til at dømme færre internationale kampe.
- De vil stadig kunne medvirke i kampe, hvor der ikke er VAR, men så længe de ikke er uddannet i det, vil de sandsynligvis blive fravalgt til at dømme kampe, hvor der bruges VAR, siger han til avisen.
Kenneth Reeh siger desuden til JP, at en særskilt uddannelse i VAR for de danske dommere ikke vil hjælpe, da praktisk erfaring spiller en stor rolle, når dommere til internationale topkampe skal udvælges.
Både DBU og Divisionsforeningen, der repræsenterer de danske klubber, er klar til at indføre VAR fra 2020/21-sæsonen, men allerede fra den kommende sæson vil VAR blive brugt i Champions League fra playoffkampene.
Den endelige beslutning om indførelse af VAR i Superligaen bliver taget på et bestyrelsesmøde i DBU i den kommende weekend.
DBU og Divisionsforeningen har i sinde at påbegynde uddannelsen af 12 til 14 VAR-dommere og samme antal assisterende VAR-dommere i efteråret 2019.
Træningen af de nye dommere kommer blandt andet til at foregå til kampe i Reserveligaen i den kommende sæson.
Udgifterne i forbindelse med at indføre VAR vil blive fordelt mellem DBU og Divisionsforeningen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned