Dansk fodbold har fået de første afgørelser i sager om matchfixing, da Dansk Boldspil-Union (DBU) netop har fældet dom over Samir Haiba og Jesper Sneholm.
Spillerne har fået advarsler for deres forseelser i de to prøvesager, skriver DBU i en pressemeddelelse.
Sagerne handler om, at Samir Haiba og Jesper Sneholm har spillet på egne kamp. Begge havde sat penge på, at deres eget hold ville tabe.
De to kampe var B1908-Værløse IF, som blev spillet 6. juni 2010, og Elite 3000-Vanløse IF, der blev spillet 12. september samme år.
Samir Haiba og Jesper Sneholm har erkendt det ulovlige spil, som er i strid med DBU's etiske kodeks.
- De er begge blevet idømt en advarsel i det, som DBU betragter som prøvesager, ligesom sagsbehandlingen ikke har haft opsættende virkning for deres aktive karrierer, skriver DBU.
De to prøvesager har givet anledning til, at DBU vil skærpe reglerne.
- DBU har som følge af erfaringerne med disse to sager sideløbende tilpasset og skærpet reglerne på området, som ud over at fremgå af Etisk Kodeks nu også er reguleret i et cirkulære om matchfixing, der indgår i DBU's Love og i DBU's Standardspillerkontrakt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned