DBU får Sportmaster som partner
Efter Carlsberg og Adidas har Dansk Boldspil-Union sikret sig butikskæden Sportmaster som partner.
Dansk Boldspil-Union (DBU) har fundet den tredje sponsor til fodboldunionens sponsorstrategi.
Butikskæden Sportmaster bliver DBU's tredje partner, efter at unionen tidligere har indgået aftaler med Adidas og Carlsberg.
- Valget af DBU var oplagt. Sportmaster er en landsdækkende kæde med mere end 100 butikker, og DBU appellerer til hele Danmark, siger Jens Høgsted, administrerende direktør i Sportmaster, i en pressemeddelelse.
- Vi ved, at vores kunder er vilde med fodbold, og derfor giver det rigtig god mening, at partnerskabet er koncentreret omkring både bredde- og landsholdsfodbold, siger han.
Aftalen gælder til og med 2016.
DBU A/S's administrerende direktør, Katja Moesgaard, glæder sig over, at det er lykkedes at nå til enighed.
- Vi har haft en rigtig god og udviklende dialog, og det er meget interessant for os at blive en del af Sportmasters ambitioner om at udvikle fodboldkategorien yderligere, både i butikkerne og online.
- Vi tror på, at vi er et perfekt match for hinanden, og at Sportmaster vil løfte DBU's målsætninger om at være endnu mere relevante over for vores målgrupper, siger hun.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker