DBU: Fem vender tilbage til landsholdet efter skader
Mandag udtager fodboldlandsholdets træner, Morten Olsen, de første 20 spillere til truppen forud for VM-kvalifikationskampene mod Malta og Armenien, som begge spilles ude henholdsvis 6. og 10. september.
DBU løfter allerede mandag formiddag sløret for, at Olsen udtager fem spillere, som har været væk fra landsholdet i kortere eller længere perioder på grund af skader.
- Der bliver både genvalg til 10 af de 11 spillere, som startede venskabslandskampen mod Polen i Gdansk forrige onsdag og comeback til fem spillere, som primært har været udenfor landsholdet på grund af skader i kortere eller længere perioder.
- De 20 spillere vil i løbet af den kommende uge blive suppleret med tre eller fire spillere, skriver DBU.
Landsholdet samles om en uge på Hotel Marienlyst i Helsingør, hvor der trænes til og med onsdag, inden afgang mod Malta torsdag 5. september.
Det danske landshold kæmper en desperat kamp i håbet om at holde liv i VM-drømmen, og det kræver uden tvivl sejre over både Malta og Armenien.
Mandagens udtagelse foregår i Fodboldens Hus i Brøndby med start klokken 12.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned