DBU-formand om forhandlinger: Jeg behøver ikke være med
Jesper Møller deltog ved mandagens forhandlinger med Spillerforeningen, og han øjner en løsning i konflikten.
Dansk Boldspil-Unions (DBU) formand, Jesper Møller, har indtil nu holdt meget lav profil i konflikten mellem DBU og Spillerforeningen, der ikke mindst handler om vilkårene for spillerne på A-landsholdet.
Mandag var fodboldformanden dog med ved forhandlingerne, men Jesper Møller har ikke planer om at være til stede ved forhandlingerne tirsdag formiddag.
Jesper Møller deltager i stedet i et møde med foreningen Danske Sportsjournalister, et møde der blev aftalt for lang tid siden, og som foregår i DBU's hovedkvarter i Brøndby.
Spørgsmål: Jesper Møller, hvorfor står du her og er ikke til forhandlinger?
- Når det går i den rigtige retning, så behøver jeg ikke være med. Så kan jeg tie stille, siger han.
Trods situationens alvor har nordjyden overskud til at joke.
- Jeg var med til forhandlingerne i går. Jeg truede med at flytte forhandlingerne til Jylland i går. Det så ud til at hjælpe, siger Jesper Møller.
Mødet med Danske Sportsjournalister er optakt til tirsdagens udtagelse af A-landsholdet.
Klokken 13 vil landstræner Morten Olsen udtage holdet til testkampene mod USA og Frankrig den 25. og 29. marts.
Det sker altså i skyggen af konflikten, og der venter utvivlsomt en byge af spørgsmål til Morten Olsen om landstrænerens holdning til konflikten.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde