Brøndby slipper 50.000 kroner billigere i sagen om det hærværk, klubbens tilhængere forårsagede i Parken under et Superligaopgør mod FC København sidste efterår.
Det har appeludvalget under Dansk Boldspil-Union (DBU) besluttet, og dermed skal Brøndby betale 150.000 kroner i bøde.
Da Brøndbytilskuerne gik amok med romerlys og hærværk på stolesæder i Parken tidligere på sæsonen, var det tredje gang i kun fem udebanekampe, at tilskuerne skabte store ødelæggelser.
Normalt ville episoden udløse en standardbøde på 25.000 kroner, men på grund af skadernes massive omgang valgte DBU's disciplinærudvalg at behandle sagen efter reglerne om "objektivt udebaneansvar".
Derfor fik Brøndby den historisk store bøde.
Vestegnsklubben slipper dog for at betale bøde for en anden hærværksepisode på Lyngby Stadion, fordi appeludvalget vurderer, at der manglede "organisatoriske tiltag" i forbindelse med Brøndbytilhængernes afsnit på stadion.
- Ud fra de modtagne indberetninger kan det ikke lægges til grund, at udeholdets tilskuerafsnit var sikret forsvarligt, og at der var truffet de fornødne organisatoriske foranstaltninger, skriver appeludvalget i dets afgørelse om episoden i Lyngby.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker