Hvis den europæiske fodboldunion, Uefa, fremover skal forhandle tv-rettigheder på vegne af de nationale fodboldforbund, som et nyt forslag lægger op til, kan dansk fodbold tjene millioner, vurderer Dansk Boldspil-Union.
- Modellen vil helt klart have en positiv afsmitning for vores vedkommende, og det er i sig selv positivt i en tid, da tv-markedet ellers volder sportsverdenen visse udfordringer, siger DBU-formand Allan Hansen til Jyllands-Posten.
Uefa forventer, at man kan tjene 670 millioner mere, hvis forhandlinger om tv-rettigheder samles centralt frem for, at hvert land forhandler hver for sig.
Det er primært de små lande, som mister potentielle indtægter, fordi de ofte overlader forhandlingerne til agenter, som scorer store penge som mellemmænd.
- Grundlæggende må man håbe, at vi kan få gjort op med den praksis, der sender et trecifret millionbeløb i lommerne på agenterne. De penge kunne vi lige så godt bruge på at udvikle europæisk fodbold, siger Allan Hansen.
Det forventes dog, at de store forbund måske vil stå i vejen for forslaget, fordi de ikke vil bryde sig om at overgive forhandlingsretten til andre.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker