DBU lader Kristoffer Wichmann spille videre
Fodboldspilleren Kristoffer Wichmann kan trække i trøjen for FC Vestsjælland, selv om Dansk Boldspil-Union (DBU) i februar idømte Wichmann et halvt års karantæne for matchfixing.
DBU valgte senere at politianmelde Wichmann, og mens politiet undersøger sagen, har fodboldspilleren fået lov til at spille for FC Vestsjælland i 1. division. Beslutningen er truffet af DBU's appeludvalg.
- I dag har DBU's appeludvalg behandlet en anmodning fra Kristoffer Wichmanns advokat, Henrik Stagetorn, om at anken af disciplinærudvalgets kendelse tillægges opsættende virkning.
- Det har udvalget med henvisning til, at DBU siden har politianmeldt forholdet, valgt at imødekomme, idet det må forventes, at politiets efterforskning vil kunne frembringe oplysninger af betydning for appeludvalgets afgørelse, skriver DBU på sin hjemmeside.
DBU mener, at Kristoffer Wichmann har spillet penge på kampe, han selv har været involveret i, og det er et brud på matchfixing-reglerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker