Farvel til Danmarksserien. Og goddag til Sjællandsserien.
Dette bliver virkeligheden for vinderen af LF-serien i fodbold fra og med næste sæson.
DBU Lolland-Falster og DBU Sjælland er i princippet enige om, at LF-seriens vinderhold fremover rykker op i Sjællandsserien.
I næste sæson får DBU Lolland-Falster dog hele to oprykkere, hvis det går, som der er lagt op til på et sidste og afgørende møde, som DBU Lolland-Falster skal have med DBU Sjælland tirsdag 12. august.
På dette møde skal de to unioner også have afklaret, om Døllefjelde-skal spille i LF-serien eller i Sjællandsserien i 2015/2016-sæsonen, såfremt markedsklubben skulle rykke ud af Danmarksserien.
Det er DBU Lolland-Falster, der har rettet henvendelse til sjællænderne og foreslået den nye model, hvilket er sket efter et møde med klubberne på Lolland-Falster den 12. maj.
DBU Lolland-Falsters formand Gert Lundgaard er personligt ked af, at Lolland-Falster fraskriver sig oprykningsretten til Danmarksserien.
- Omvendt kan det give god mening at spille mod mere jævnbyrdige modstandere, hvor vore hold har niveau til at gå sig. Så sportsligt kan jeg sagtens se det fornuftige i, at vores oprykker skal spille i Sjællandsserien.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker