Spillerne på det danske fodboldlandshold har opført sig ordentligt.
Det fastslår Dansk Boldspil-Union (DBU) i en redegørelse, efter en gæst på Hotel Marienlyst har anmeldt en episode til politiet efter fredagens 2-0-sejr over Sverige.
Den mandlige gæst beskadigede angiveligt nogle knogler i sin ene arm og følte sig forulempet af en eller flere spillere fra holdet under tumult på hotellet, hvor gæsten boede.
Landsholdsspillerne havde fået lov til at nyde spiritus for at fejre sejren over Sverige, men kun på hotellets område.
DBU afviser, at nogle af spillerne har været berusede eller udisciplinerede, og unionen hæfter sig ved, at politiet har afvist anmeldelsen, og at ingen er blevet sigtet i sagen.
- Politiets undersøgelser og afhøringer blev foretaget lørdag eftermiddag og søndag eftermiddag. De spillere, som politiet ønskede at afhøre, medvirkede alle i afdækningen af episoden.
- På den baggrund indstillede Nordsjællands Politi allerede mandag den 14. november efterforskningen. Herefter blev resultatet af efterforskningen vurderet af politiets jurister, som sluttede sagen.
- Afvisningen bekræfter DBU i, at miljøet og disciplinen i landsholdstruppen er i overensstemmelse med de forventninger, det danske fodboldforbund har til sine ansatte og spillerne i A-landsholdstruppen, skriver DBU i redegørelsen.
Landsholdet er lige nu i Esbjerg forud for venskabskampen mod Finland tirsdag aften, men DBU ønsker ikke at uddybe episoden yderligere, men henviser til redegørelsen
- DBU - herunder landsholdsspillerne - finder på grund af politiets efterforskning og vurdering af anmeldelsen som værende grundløs, samt et vist hensyn til anmelderen, ikke anledning til at kommentere forløbet og episoden yderligere, skriver DBU.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde