DBU opgiver jagt på Hvidovre-spillere i matchfixing-sag
Mens bagmanden for længst er blevet dømt i matchfixing-sag, så slipper fire Hvidovre-spillere for straf.
Dansk Boldspil-Union (DBU) opgiver nu jagten på at få flere straffet i en sag om matchfixing i Hvidovre.
For fem måneder siden opgav politiet at rejse tiltale mod fire Hvidovre-spillere på grund af utilstrækkelige beviser. DBU ledte dengang videre i et forsøg på at køre disciplinærsager.
Det har ikke vist sig at være muligt, erkender DBU onsdag.
- Vi betragter nu sagen som lukket, siger Jakob Høyer, kommunikationschef i DBU, til forbundets hjemmeside.
- Vi har nultolerance over for matchfixing, som vi ser som den største trussel mod fodbold og idræt i det hele taget.
- Vi vil derfor fortsat være ekstremt fokuserede på at undersøge sager til bunds og slå ned på det i det omfang, det er muligt inden for de nuværende rammer, siger kommunikationschefen.
Matchfixing-sagen fra Hvidovre drejer sig om to kampe i 2010, hvor holdet tabte to kampe i 1. division med 0-5 til Vejle og 2-4 til FC Hjørring.
Sagens bagmand er blevet dømt både i byretten og landsretten.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker