DBU ophæver gult kort til FCM-profil
Dansk Boldspil-Union (DBU) har annulleret det gule kort, som FC Midtjyllands Izunna Uzochukwu mandag blev tildelt midt i anden halvleg mod FC Vestsjælland.
Dommer Dennis Mogensen gav det andet gule kort til den 23-årige nigerianer, som dermed blev udvist.
Senere scorede FC Vestsjælland to gange i udekampen mod topholdet og fik 2-2 med hjem.
Dommeren erkendte efter kampen, at han havde begået en fejl ved at tildele det andet gule kort.
Dennis Mogensen vurderede - efter at have set tv-billeder af situationen - "at der i denne situation ikke burde være dømt et frispark begået af Izunna Uzochukwu, og at der derfor heller ikke i denne situation burde være uddelt en advarsel til Izunna Uzochukwu, meddeler DBU.
Fodboldunionens disciplinærudvalg har derfor besluttet at nulstille karantænepointene, som spilleren modtog for advarslen.
Izunna Uzochukwu slipper dog ikke for karantæne i FC Midtjyllands næste kamp.
Hans første advarsel mod FC Vestsjælland betød, at han kom op på så mange karantænepoint, at det udløser karantæne i kampen den 19. oktober mod Randers FC.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker