DBU overvejer at trække ansøgning om EM-værtskab i 2020
Landsholdet, d. 9. juni 2012 før EM-kampen mod Holland i Kharkiv i Ukraine. Foto: Manu Fernandez/POLFOTO/arkiv
Manu Fernandez/POLFOTO/arkiv
Dansk Boldspil-Unions bestyrelse skal i weekenden tage stilling til, om man vil lægge billet ind på EM i 2020.
Det har hele tiden været meningen, at Dansk Boldspil-Union (DBU) ville søge om, at København skulle blive en af de 13 værtsbyer, der skal afvikle fodbold-EM i 2020.
Men nu overvejer unionen, om man skal gå videre i processen. Årsagen er, at der kan være en betydelig økonomisk risiko ved at binde an med et så stort arrangement.
DBU-formand Jesper Møller ville meget gerne invitere fodbold-Europa til Parken, men han har fået betænkeligheder, efter at man via det europæiske fodboldforbund Uefa er blevet klogere på betingelserne.
- Vi må dog indse, at det høje omkostningsniveau i Danmark og Norden, sammenlignet med en række andre europæiske lande, ikke modsvares i det tilskud, som vi umiddelbart havde forventet at modtage fra Uefa, siger han til unionens hjemmeside.
DBU's bestyrelse skal lørdag tage stilling til, om man vil acceptere den udvidede økonomiske risiko og sende den endelige ansøgning til Uefa.
I begyndelsen var mere end 30 lande interesseret i at lægge græs til EM-kampe, men siden er ansøgerfeltet skrumpet til 19 lande.
Hvis processen ender med at falde ud til DBU's fordel, venter der københavnerne tre gruppekampe og enten en ottendedelsfinale eller en kvartfinale.
Parken lever ganske vist ikke op til Uefas krav om mindst 40.000 tilskuere, men DBU håber at få dispensation.
Ansøgningen skal være Uefa i hænde inden 1. september, og Københavns konkurrenter er Baku, Minsk, Bruxelles, Sofia, London, Skopje, München, Budapest, Jerusalem, Rom, Amsterdam, Dublin, Bukarest, St. Petersborg, Glasgow, Bilbao, Stockholm og Cardiff.
Derudover har London og München også lagt billet ind på den store pakke, der omfatter semifinaler og finalen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker