DBU præsenterer minus på 4,5 millioner kroner
DBU har lørdag præsenteret det ventede millionunderskud og varsler besparelser i det kommende regnskabsår.
Økonomien halter fortsat hos Dansk Boldspil-Union (DBU), som må på slankekur for at få bundlinjen til at stemme.
Unionens bestyrelse har lørdag godkendt regnskabet for det regnskabsår, der sluttede 31. oktober 2014, og det viser et underskud på 4,5 millioner kroner.
Havde det ikke været for en række ekstraordinære engangsindtægter, var de røde tal løbet op i 9,2 millioner kroner.
- DBU har gennem de seneste tre år arbejdet målrettet på at få balance mellem indtægter og udgifter, når der ses bort fra engangsindtægter og -udgifter.
- Med et underskud på 9,2 millioner kroner før de ekstraordinære engangsindtægter og -udgifter er der fortsat et stykke vej, skriver kasserer Christian Kofoed ifølge dbu.dk i et nyhedsbrev til DBU's repræsentantskab.
Underskuddet skyldes især, at Danske Bank i juli sidste år stoppede som hovedsponsor, mens det også har kostet, at den nye ledelse har foretaget flere afskedigelser i organisationen.
De omtalte engangsindtægter stammer blandt andet fra et merafkast på fem millioner kroner fra DBU's formue og et ekstraordinært tilskud fra Fifa.
DBU varsler besparelser i det kommende år, lyder det fra Christian Kofoed.
- Bestyrelsen har derfor iværksat en række aktiviteter for det kommende budgetår for at opnå denne balance, herunder lavere aktivitet i kvindeudviklingsprojektet, forøgelse af deltagerpriser, outsourcing af grafiske produktioner, lavere omkostninger til kommunikation, ligesom der heller ikke i år gennemføres en tur for ligalandsholdet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde