Dansk Boldspil-Unions (DBU) generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, er overrasket over, at Morten Olsen allerede mandag valgte at annoncere sit exit som landstræner i sommeren 2012.
Men at Morten Olsen stopper til den tid, er ikke overraskende.
- Jeg er overrasket over, at han så tidligt er afklaret, men jeg er ikke overrasket over, at det her bliver hans sidste periode, siger Jim Stjerne Hansen til sporten.tv2.dk.
- Det lå i kortene, sidste gang vi snakkede sammen. Vi var kommet til VM, og vi syntes, at der var basis for at fortsætte, men så var det nok også det.
- Selvom jeg hele tiden har holdt en dør åben, så overrasker det her mig ikke. Det var jo også en af grundene til at vi lavede en toårig aftale sidste gang, forklarer generalsekretæren.
Jim Stjerne Hansen ønsker ikke at udtale sig om, hvem DBU har i tankerne som Morten Olsens afløser.
- Jeg har ingen kommentar til mulige kandidater. Det er alt for tidligt. Jeg vil ikke gisne på, om det bliver en dansker eller udlænding. Det er jo netop det, som vi får mulighed for at sondre for nu, siger han.
Morten Olsen har været landstræner siden 2000 og stopper, når Danmarks rolle i den igangværende EM-kampagne er slut.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet