DBU sætter fodboldture til Qatar på pause
DBU stopper betalte rejser til den omstridte diktaturstat, mens sagen undersøges af Kulturministeriet.
Danske fodboldlandshold kommer ikke på træningslejre i Qatar i den nærmeste fremtid.
Dansk Boldspil-Union (DBU) har besluttet, at forbundet ikke ønsker at tage imod betalte ture til den omstridte diktaturstat, efter at Qatar er kommet på den politiske dagsorden.
Kulturminister Marianne Jelved (R) har blandt andet beskyldt DBU for at udvise mangel på kritisk sans, da forbundet sidste år sendte to ungdomslandshold på betalte ophold til Qatar.
- I forhold til Qatar klapper vi nu hesten det første stykke tid, siger DBU- formand Jesper Møller til Ekstra Bladets hjemmeside.
- Vi taler ikke om en egentlig boykot. Det gør vi ikke, hvis regeringen ikke gør det. Men vi er enige om, at vi skal lægge maksimalt pres på Qatar.
- Det skal vi bruge vores internationale organisationer til, og vi skal italesætte det i enhver sammenhæng. Jeg vil også tage sagen op med mine nordiske kolleger, og så afventer vi selvfølgelig den politiske behandling i Folketinget, fortæller formanden.
Kulturminister Marianne Jelved har tidligere på ugen igangsat en undersøgelse omkring betalte træningsture, der er almindelig udbredt inden for idrætten.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned