DBU: Sammenbrud i forhandlinger med Spillerforeningen
Uenighed om økonomi er ifølge DBU årsag til, at der igen er sammenbrud i forhandlinger med Spillerforeningen.
Endnu en gang er der åben krig mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen i den såkaldte fodboldkonflikt, der truer fodboldlandsholdet.
DBU meddeler søndag aften, at forhandlingerne er brudt sammen endnu en gang.
Ifølge fodboldunionen er det denne gang økonomi, der er årsag til sammenbruddet og ikke de kollektive aftaler, der har været et ufravigeligt krav fra spillerne under forhandlingerne.
- Det er en dybt mærkværdig situation, siger DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer, i en pressemeddelelse.
Han langer skarpt ud efter Spillerforeningen, der repræsenterer spillerne fra A-landsholdet, U21-landsholdet og kvindelandsholdet.
- Vi har hele tiden været åbne om DBU's økonomiske problemer, og pludselig bliver vi mødt af et krav om, at Spillerforeningen ønsker flere penge til landsholdene.
- Det er fuldstændigt urealistisk og virker også langt fra det signal, der er kommet fra de landsholdsspillere, der har sagt, at kollektive aftaler var afgørende - ikke lønnen, siger han.
Jakob Høyer oplyser, at DBU har været klar til at rykke sig i forhold til at imødekomme spillernes krav om at indgå en kollektiv aftale.
DBU har ønsket, at spillernes skal gå 17 procent ned i løn, fordi unionen har en presset økonomi, blandt andet som følge af den fejlslagne kvalifikation til VM i Brasilien sidste år.
A-landsholdets cheftræner, Morten Olsen, skal tirsdag udtage truppen til testkampene mod USA og Frankrig, der bliver spillet henholdsvis den 25. og 29. marts.
DBU overvejer, om spillerne på landsholdet skal tilbydes at spille kampene på vilkårene i den nuværende aftale.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde