DBU slår fast: Kvist må spille mod Italien
Når landstræner Morten Olsen skal sætte det hold, der skal besejre Italien den 11. oktober, kan han udtage sin midtbanestyrmand William Kvist.
Der har i flere medier været usikkerhed om, hvorvidt den advarsel, Kvist fik tirsdag aften i Armenien, ville give ham karantæne, men det er ikke tilfældet.
- Vi har været i kontakt med Uefa, der bekræfter, at William Kvist ikke har karantæne, siger Dansk Boldspil-Unions kommunikationschef, Lars Berendt.
Advarslen mod Armenien var Kvists tredje i denne kvalifikationsturnering, og reglerne fortæller, at der vanker karantæne, hver gang en spiller har fået to advarsler.
Kvist var i karantæne i udekampen mod Tjekkiet efter sine første to gule kort, og advarslen i Armenien var den første siden da.
- Hvis du har udstået din karantæne, skal du have to yderligere gule kort for at få karantæne igen, siger Lars Berendt.
Netop William Kvist stod for Danmarks enlige mål, da holdet for et år siden tabte 1-3 i den første kamp mod italienerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned